01.09.2026
Fremtidens våde regnvandsbassiner – design og dimensionering
Separeringen af regnvand fra spildevand fortsætter – og med den følger et stadigt behov for nye våde regnvandsbassiner. Men på hvilket grundlag skal de bygges?
Fem forsyninger – Novafos, Fors, Din Forsyning, Fredericia Forsyning og Aalborg Forsyning – har slået sig sammen om projektet Videnopdatering af Våde Regnvandsbassiner, og det er resultaterne fra dette projekt, du nu kan få et spændende indblik i.
Webinaret er gratis for alle
I projektet har flere grupper af landets eksperter arbejdet med at indsamle og bearbejde den seneste viden. Katrine Nielsen fra Teknologisk Institut præsenterer resultataterne, og stiller bl.a. skarpt på:
-
Hvad er den gode planlægningsproces, der sikrer rammerne for den gode vandhåndtering?
-
Hvad er samspillet mellem design, drift og naturværdi i et vådt regnvandsbassin og effekten på det omgivende miljø?
-
Hvad er den gode udformning af et vådt regnvandsbassin, og er der behov for forbassiner og olieudskillere?
-
Hvornår bør membraner anvendes – og hvordan undgår man, at de skaber driftsproblemer?
-
Hvordan kan driften af våde regnvandsbassiner optimeres med smarte og billige løsninger?
-
Hvordan implementeres et sedimentvolumen i dimensioneringen?