31.05.2012
Hvordan bruger vi recipienterne – forskellige ønsker?

Hvordan-bruger-vi-recipienterne

Særligt gennem de seneste 10 år har vi oplevet effekten af klimaforandringer med mere ekstreme nedbørshændelser.

 

Vi har derfor et øget behov for at få vandet væk fra byen eller magasineret på lokaliteter, så de største skader minimeres. Derfor er der brug for en tæt og konstruktiv dialog mellem forsyninger og kommuner, for at få alle muligheder i spil for transport og magasinering af vand i byen, og gerne med positive sidegevinster for byens borgere.

Vi har med temadagen valgt, at fokusere på recipienter. Og med recipienter tænker vi naturligt på ”de traditionelle” med vandløb, søer og havet – men i ligeså høj grad på ”nye” recipienter, som fx boldbaner, grønne arealer og vejanlæg. Sidstnævnte er kendetegnet ved en relativ høj gentagelsesperiode for ibrugtagning – altså hvor serviceniveauet for afløbssystemet overskrides.

Men vi vil også gerne stille skarpt på, om vi kan få mere variable udledningstilladelser, dvs. muligheden for ved sjældne begivenheder at udlede større vandmængder til særligt vandløb. I den forbindelse vil vi gerne drøfte eksisterende praksis for vurdering af vandløbets sårbarhed og robusthed, set i relation til afvanding fra byen.

Og så vil vi gerne drøfte muligheder og praksis for anvendelse af styring af afløbssystemer, dvs. hvor vi med fx modelberegninger kan forudsige hvor og hvor meget en recipient belastes ved et skybrud, og deraf ”bruge” recipienterne til aflastning af afløbssystemerne, med det formål at begrænse oversvømmelse i byen.

Dagens program

  • 09:30

    Kaffe/te og rundstykker

  • 10:00

    Velkomst og indledning
    Jan Scheel og Lene Bassø, EVA-udvalget

  • 10:10

    Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
    Bo Skovmark, Naturstyrelsen Aalborg
    Grundlæggende oplæg vedr. vurdering af recipienter. Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed i dag, og hvad er forventningen til fremtiden med realisering af vandplanernes krav til vandkvalitet – og er dette i konflikt med et ønske om større afledning af vand fra byen? Kan der opnås varierende udledningskrav (fx by- og landvandløb) - set i relation til forskellige nedbørshændelser?

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 10:35

    Fremtidens anvendelse af recipienter
    Jan Rasmussen, Københavns Kommune
    Hvilke udfordringer står forsyningerne med, i forhold til at tilpasse afløbssystemerne i byerne til fremtidens regnhændelser. Hvad er vores muligheder for at få defineret ”skybrudsrecipienter”? og må vi aflaste til recipienter, såvel ”de rigtige” og ”skybrudsrecipienter” på baggrund af modelprognoser?

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 11:00

    Pause
  • 11:15

    Hvad er egentlig bedst? - Separatkloak eller fælleskloak
    Marcus Tranbjerg, Envidan
    Når vi snakker om vandkvalitet og aflastning til recipienter, tænker vi ofte også på separering af kloakkerne. Men hvad belaster recipienten mest, er det udledninger fra separat- eller fælleskloakerede områder.
    - eksempler på forskellige undersøgelser.

  • 11:40

    Hvad sker der lovgivningsmæssigt? - og i en task force for klimatilpasning.
    Kåre Svarre Jakobsen, Naturstyrelsen
    Vi får en update på, hvad der sker i den nye task force, som har ansvaret for at udarbejde en national handlingsplan for klimatilpasning. I task forcen indgår et rejsehold, som blandt andet har som opgave at hjælpe kommunerne med de kommunale handlingsplaner for klimatilpasning. Vi prøver at spore os ind på hvad dette betyder for anvendelse af recipienterne.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 12:05

    Frokost

  • 13:15

    Hvad skal vi forvente i fremtiden?
    Paneldiskussion med dagens foredragsholdere
    Hvordan kan vi opnå den bedst mulige balance mellem klimatilpasning og naturbeskyttelse. Hvad skal vi forvente af rammer for udledning af overfladevand til recipienterne? Skal vi rense separat regnvand?

  • 13:40

    Hvordan kan klimatilpasning og recipientbeskyttelse planlægges på tværs af flere kommuner og forsyninger
    Henrik Lynghus, Niras
    Et eksempel på et projekt, hvor tre kommuner (Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal) omkring den otte kilometer lange Usserød Å, er gået sammen om et fælles klimatilpasnings- og miljøprojekt, der både skal forhindre fremtidige oversvømmelser fra Usserød Å, skabe flere rekreative områder og give bedre vandmiljø. Den tekniske vinkel.

  • 14:05

    Pause
  • 14:30

    Hvordan kan klimatilpasning og recipientbeskyttelse planlægges på tværs af flere kommuner og forsyninger
    Lis Thodberg, Rudersdal Kommune
    Usserød Å-projektet, men med den organisatoriske og planlægningsmæssige vinkel samt de økonomiske aspekter o samarbejdet.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 15:15

    Afsluttende bemærkninger
    Jan Scheel, EVA-udvalget

  • 15:30

    Tak for denne gang og kom godt hjem

Torsdag den 31. maj 2012
9:30-15:30
Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2, 5800 Nyborg