15.05.2014
Fra plan til projekt – realisering af klimatilpasningsplanerne

realisering-af-klimatilpasningsplanerne

Klimaprognoser, klimaforandringer, dimensioneringsforudsætninger, sikkerhedstillæg, tværfaglighed, borgerinddragelse, vandkvalitet, rekreative værdier, skadesrisiko osv.

Dette er bare et udpluk af de ekspertiser vi skal have til at spille sammen, når vi skaber bæredygtige, flotte og effektive klimatilpasningsprojekter.

Gennem denne temadag skal vi om formiddagen have nyeste viden omkring den revisionsproces som aktuelt pågår omkring Spildevandskomiteens (SVK) skrift 28 og 29 omkring regndata og klimaændringer. Yderligere nyeste viden omkring nyt SVK skrift om serviceniveau for oversvømmelser på terræn. Herefter skal vi have en vurdering af ansvarsforhold og overblik over finansieringsreglerne for klimatilpasningsprojekter.

Eftermiddagens program indeholder en præsentation og gennemgang af 3 klimatilpasningsprojekter. Vi skal blandt andet høre, hvilke overvejelser, udfordringer og barrierer, der har været fra planlægning til projekt. Vi tager undervejs flere ’time-out’, hvor vi sætter disse projekter i perspektiv ift. den nye bearbejdning af regndata, klimafaktorer og udarbejdelse af nyt skrift om serviceniveau for oversvømmelser på terræn – og ikke mindst de finansieringsmæssige udfordringer.

Dagens program

  • 09:30

    Kaffe/te og rundstykker

  • 10:00

    Velkomst og indledning
    Jan Scheel, EVA-udvalget

  • 10:10

    Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29
    Ida Bülow Gregersen, PhD Student, DTU Environment
    Spildevandskomiteens skrift 28 omhandlende regional variation af ekstremregn i Danmark og skrift 29 omhandlende forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer er under revision. Vi skal høre omkring indholdet i det nye skrift, herunder om naturlige klimavariationer, nye dimensionsgivende regnintensiteter og klimafaktorer.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 10:40

    Nyt skrift fra Spildevandskomiteens vedr. oversvømmelser på terræn
    Gitte Godsk Dalgaard, Chef for Plan og Projekt, Furesø Egedal Forsyning
    I nær fremtid udgiver Spildevandskomiteen nyt skrift om serviceniveau for oversvømmelser på terræn.
    Vi får en status på arbejdet med skriftet, herunder første udkast vedrørende principper, metoder og resultater.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 11:10

    Beregning af skadesomkostninger ved oversvømmelse på terræn
    Anders Skovgård Olsen, Krüger
    Som del af nyt skrift vedr. oversvømmelse på terræn bliver der udarbejdet anvisninger til fastlæggelse af skadesomkostningerne ved oversvømmelser på terræn.
    Vi får en status og forventninger til dette arbejde, som vil blive en vigtig del af vores hverdag med de prognoser der foreligger for oversvømmelsesrisiko.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 11:40

    Ansvar og finansiering
    Palle Dannemand Sørensen, Københavns Kommune
    Spildevandsforsyningerne har påtaget sig en meget stor del af rollen som ’klimatilpasser’. Men er der ikke andre aktører, der skal byde mere ind på at håndtere ansvaret?
    Finansieringen af klimatilpasningsprojekterne har også givet debat og nogle kommuner/forsyninger har udfordret lovgivningen konstruktivt, for at få realiseret gode klimatilpasningsprojekter. Hvordan skal vi forvente regelsættet omkring finansiering kommer til at se ud i fremtiden?

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 12:00

    Frokost

  • 13:00

    Naturgenopretning og klimatilpasning i Sillebro Ådal
    Anna Tauby, Landskabsforvalter, NIRAS
    Hvad der begyndte som et mindre naturgenopretningsprojekt voksede til Danmarks arealmæssigt største natur- og klimatilpasningsprojekt. Projektet strækker sig over en tre km lang ådal, Sillebro Ådal, fra Frederikssund bymidte til Frederikssundsvej. I alt 90 hektar.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 13:40

    Skybrudsplan for Amager og Christianshavn
    Ezra Rémy, Envidan
    Københavns og Frederiksberg Kommune har sammen lavet en skybrudsplan, som netop nu er ved at blive konkretiseret. Konkretiseringen består i at planlægge en ny skybruds-infrastruktur, som samlet set skal gøre byen mere robust over for skybrud.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 14:00

    Pause

  • 14:40

    ’KlimaByen i Middelfart’ - Danmarks Smukkeste Klimatilpasning
    Helle Baker Norden, Arkitekt MAA, Middelfart Spildevand A/S
    Byudvikling gennem klimatilpasning – det er mantraet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Med afsæt i fremtidens øgede nedbørsmængder har projektet som mål at udvikle nye innovative klimatilpasningsløsninger og -projekter gennem byudvikling i området omkring Kongebrovej i Middelfart. Projektet tænkes således at facilitere udviklingen af en klimarobust, smukkere og sjovere by ved at håndtere regnvandet på overfladen som supplement til rør i jorden.

    Projektet gennemføres som et partnerskab mellem Realdania, Middelfart Spildevand A/S og Middelfart Kommune.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 15:15

    Afsluttende bemærkninger
    Jan Scheel, EVA-udvalget

  • 15:30

    Farvel – tak for denne gang og kom godt hjem
Torsdag den 15. maj 2014
9:30-15:30
Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2, 5800 Nyborg