19.05.2022
På tværs af klimatilpasning
Vi ser ind i en fremtid med mere vand fra alle sider - stormflod, skybrud, langvarig nedbør samt stigende grundvandsspejl og havniveau, som vil føre til flere oversvømmelser. Det kalder på aktion, og vi er jo på sagen! Men vand kender ikke til grænser, som det populært siges, og klimatilpasning er komplekst. Det går på tværs af fag, geografi, lovgivning, finansiering, interessenter, aktører og meget andet. Det stiller bl.a. krav til vores tværfaglige indsigt og samarbejde, kræver tværgående koordinering og samspil mellem de væsentlige aktører.
Til denne temadag skal vi anskue klimatilpasningsprojekter fra vinkler, der fagligt udvider vores horisont, og vi skal se dem i en større sammenhæng. Formålet er at få en større indsigt i hinandens arbejde (og udfordringer) med klimatilpasning, som vi jo samarbejder om, og få en bedre forståelse for den helhed projekterne er en del af - på godt og på ondt. Vi dykker således ned i nogle af de juridiske udfordringer, der er forbundet med at ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter med forskellige parter, for er der altid en sammenhæng imellem de regler, vi skal arbejde under og hvem tager sig af de komplekse spørgsmål, der kan følge med? Vi tager også de kritiske briller på, når vi stiller ind på anvendelsen af økonomisk analyse i klimatilpasningsprojekter og peger på mulige løsninger, der vil forbedre beslutningsgrundlag for beslutningstagere – er det muligt at beregne samtlige omkostninger og gevinster? Vi skal derudover høre om potentialer for synergieffekter og større merværdi, når klimatilpasningsprojekter i en kommune sammentænkes med andre projekter. Dette leder videre til et oplæg om et mangeårigt samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber med det ønske at sikre det åsystem, der har værdi for alle kommuner i samarbejdet. Et samarbejde, der kræver løbende genbesøg af grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs. Vi vil til temadagen også belyse og problematisere den kurs vi pt har sat for klimatilpasning og i det hele taget gå i dybden med nogle af de rammer, der påvirker vores arbejde mod målet. Kort sagt kræver alt sammen en sikker hånd med planlægningen og en god tværgående forståelse. Vi vil med denne temadag problematisere og formidle løsninger, hvor der lægges op til debat undervejs. Værsgo’ at skylle!
Dagens program
-
09:30
Kaffe/te og rundstykker
-
10:00
Velkomst og indledning
Benedikte Foldby Jakobsen, EVA udvalget
Introduktion til dagens emne -
10:10
Harrestrup Å samarbejdet
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
SE PRÆSENTATIONEN -
10:35
Klimatilpasning på forkant – kan det ske?
SE PRÆSENTATIONEN
Carlo Sass Sørensen, Chefkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet
Fra sin plads i krybesporet er klimatilpasningen rykket ud i overhalingsbanen: Som et tungt dieseldrevet lastvognstog ligger det nu der og spærrer for trafikken. Og forsøger at overhale de klimaforandringer, vi allerede oplever og kommer til at se. For det gør vi. Samtidig med, at vi sætter turbo på resten af den grønne omstilling, skal klimatilpasningen også op i fart. Det snakker vi meget om, og ”nogen” må gøre noget, og der sker måske også noget, men er det nok, og er det den rigtige vej, vi kører ad bag lastvognstoget? Klimatilpasning er en kompleks affære, jovist, men risikohåndtering i samfundet er jo på mange måder ligesom planlægning for fremtiden ingen ny foreteelse. Så hvordan får vi klimatilpasningen til at trække ind i banen – foran klimaforandringerne? -
11:05
Kaffepause
-
11:25
Retlige muligheder og udfordringer i forbindelse med klimatilpasning
SE PRÆSENTATIONEN
Peter Nymann, Partner og advokat, Advokatfirmaet energi & miljø
At ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter mellem kommuner, spildevandsselskaber og eventuelt private parter kan medvirke til en både effektiv og økonomisk fordelagtig klimatilpasning. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at klimatilpasning indgår i reguleringen i flere forskellige love – uden at der er skabt en egentlig sammenhæng mellem reglerne. Det er derfor langt hen ad vejen overladt til navnlig kommuner og spildevandsselskaber at navigere inden for alle disse regelsæt, når der skal skabes varige løsninger i praksis.
(video-præsentation) -
11:45
Synergiprojekter – en gylden mulighed for tværfaglig samskabelse
SE PRÆSENTATIONEN
Astrid Kock Grusgaard, Projektchef, Nordiq Group
Ved at kombinere tilgængelige data- og projektgrundlag for forskellige planlagte projekter, er der potentiale for at opnå en synergieffekt, som kan resultere i, at stor merværdi bliver indarbejdet den endelige løsning -til gavn for fx både kommune og borgere. Oplægget her vil give et eksempel på, hvordan skybrudssikring kan tænkes sammen med cykelparkering ved en metode som principielt bruges i en lang række andre sammenhænge. Kun fantasien sætter grænser. -
12:15
Frokost
-
13:30
Om brug og misbrug af økonomisk analyse i klimatilpasningsprojekter
SE PRÆSENTATIONEN
Toke Emil Panduro, Seniorforsker i miljøøkonomi på Aarhus Universitet, Institut for miljøvidenskab
Er det muligt at fortage en fyldestgørende cost-benefit-analyse af klimatilpasningsprojekter, hvor der tages højde for samtlige gevinster og omkostninger? I det omfang vi ikke kan beregne alle omkostninger og gevinster, hvad gør vi så? I denne præsentation foretager Seniorforsker Toke Panduro en kritisk gennemgang af anvendelsen økonomisk analyse i klimatilpasningsprojekter og peger samtidig på mulige løsninger, der vil forbedre beslutningsgrundlaget for beslutningstagere." -
13:55
Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter
SE PRÆSENTATIONEN
Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov
virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet
møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener
og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete
projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet,
gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne,
men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering
eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser. -
14:20
Kaffepause
-
14:40
Store udfordringer og usikre prognoser – behov for langsigtet og helhedsorienteret vandplanlægning
SE PRÆSENTATIONEN
Uffe Gangelhof, Projektchef, VandCenter Syd
De store globale dagsordener som fx klima, forurening, biodiversitet og urbanisering
skubber også til kommunernes og vandselskabernes vandplanlægning.
Vores anlæg skal planlægges for lang levetid, men prognoserne for fx byudvikling og
klimaudvikling er usikre og vores processer og beslutningsgrundlag er ofte kortsigtede
(fx lokalplaner, investeringsplaner mm.).
Løsningen, ved vi alle sammen, er at planlægge i helheder, tværfagligt og langsigtet.
Men hvordan gør vi det, når meget af samfundets planlægning sker i fagligt afgrænsede
lovgivninger, temaopdelte kommunale planer med indsatser finansieret i kortsigtede
politiske beslutninger? Fremtidens udfordringer kalder på mere gennemgribende
forandringer – skal vi lykkes, kan vi så blive ved med at lave handleplaner for fx
byudvikling, klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig? -
15:20
Afrunding og afsluttende bemærkninger
Benedikte Foldby Jakobsen, EVA-Udvalget -
15:25
Tak for denne gang og kom godt hjem