26.09.2019
”Regner” vi rigtigt?

Regn-Temadag

Forskning og udvikling af håndtering af regn samt opdatering af dimensioneringspraksis

I Danmark anvender vi Spildevandskomitéens Skrifter som almindelig dansk praksis for dimensionering af systemer til håndtering af regn- og spildevand.Mange systemer dimensioneres efter Spildevandskomitéens skrift 27, som udkom i 2005. Løbende er anbefalingerne omkring dimensionsgivende regnintensiteter og klimafaktorer blevet opdateret og senest i 2016. Men vi ved også, at der er forbundet med rigtig mange usikkerheder, og i det daglige arbejde kommer vi med ”bedste bud” på en række parametre. Men hvad er bedste bud?

Udviklingen går stærkt og der er mange mennesker, der forsker i, og forsøger at forudsige klimaudviklingen. Disse resultater skal vi have omsat til noget, vi kan anvende i vores branche.

Spildevandskomitéens regnudvalg har fået til opgave at samle det allerbedste bud på en række af vores dimensionerings- og designkriterier, som vi i branchen læner os op ad i det daglige arbejde. Regnudvalget under Spildevandskomitéen arbejder p.t. på at opdatere dansk dimensioneringspraksis. Dette arbejde pågår i en række arbejdsgrupper inden for bl.a.
- Anvendelse af regn
- Initial – og randbetingelser
- Usikkerheder
- Kalibrering og validering med målinger

Vandselskabernes eget støtteprogram VUDP bidrager også fortsat til at øge vores viden gennem en række projekter, og den viden knyttes bla. til spildevandskomitéens skrifter.

Folketinget besluttede, som en del af en ændring af planloven i januar 2018, at DMI skulle udarbejde et Klimaatlas med datamateriale for temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og stormflod med fokus på de fremtidige ændringer. Klimaatlasset udarbejdes på baggrund af DMIs egne data. De første data forventes klar i dette efterår og planlægges videreudviklet og opdateret frem mod 2021. Der er etableret en dialog mellem DMI og regnudvalget til koordinering af viden omkring bl.a. udviklingen inden for regn.

EVA-udvalget har i samarbejde med Spildevandskomitéens regnudvalg arrangeret den næste temadag, hvor du har mulighed for at blive opdateret med den nyeste viden inden for parameter-, faktorer- og metodevalg i forbindelse med skybrud, klimatilpasning og dimensionering. Det kan du bruge, hvad enten du skal anvende det til planlægning, beslutninger eller beregninger. Regnudvalget ønsker en dialog med og input fra branchens interessenter, og til EVA- Temadagen vil du have mulighed for at aflevere dit bidrag til den fremtidige anbefalede praksis direkte til de ansvarlige i regnudvalgets arbejdsgrupper.

Dagens program

  • 09:30

    Kaffe/te og rundstykker

  • 10:00

    Velkomst og indledning
    Tina Kristensen Nettelfield,, EVA udvalget
    Introduktion til dagens emne

  • 10:05

    Spildevandskomiteens arbejde i det faglige udvalg
    Birgit Krogh Paludan, Formand for regnudvalget
    Spildevandskomitéen har igangsat et arbejde, der skal munde ud i en opdatering af den nuværende dimensioneringspraksis. Birgit vil bl.a gennemgå baggrund og formål med det igangsatte arbejde samt introducere de nedsatte arbejdsgrupper.

    Birgit vil desuden give en opdatering fra arbejdsgruppen vedr. anvendelse af skrift 31 arbejdsgruppens arbejde. Hvad er erfaringerne fra anvendelsen af Skrift 31? Er der påtænkte justeringer undervejs?

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 10:20

    Afstrømning fra grønne områder
    Ph.d. Kristoffer Nielsen, EnviDan
    Kristoffer forsvarede før sommerferien sit PhD projekt på fornemste vis og satte således et punktum på udviklingsprojektet MOGO (Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder).

    Kristoffer vil fortælle om sin forskning og om de resultater, der er kommet ud af moniteringens projektet.

    Hvordan opfører afstrømningens sig fra grønne områder? og hvornår skal vi medtage et bidrag i vores planlægning og modelberegninger af regnafstrømning?

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 10:50

    Arbejdsgruppen vedr. initial og randbetingelser
    NN fra arbejdsgruppen
    Introduktion til arbejdet fra arbejdsgruppen under regnudvalget vedr. initial- og randbetingelser

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 11:00

    Kort pause

  • 11:10

    Arbejdsgruppen under regnudvalget vedr. usikkerheder
    Professor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU og Toke Sloth Illeris, HOFOR
    Hvad er baggrunden for at vurdere usikkerhed og sikkerhed jf. skrift 27? Hvilke udfordringer giver det i praksis? Hvilke ambitioner har vi på området?

    Er sikkerhedsfaktorer noget vi ukritisk anvender i dag? Hvad har en ukritisk anvendelse af sikkerhedsfaktorer af betydning for de anlæg, der dimensioneres? Har anlæggende den ”rette” størrelse eller er de for små - eller for store?

    Bliv mindet om hvad den oprindelige baggrund for anvendelse af sikkerhedsfaktorerne var og hør, hvordan vi kommer videre.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 11:35

    Arbejdsgruppen vedr. målinger
    Carsten Jakobsen, Krüger
    Arbejdsgruppen vil se nærmere på, hvad vi kan bruge målekampanger til. Skal vi kalibreringer modeller på baggrund af målinger? Skal der være anbefalinger til måleudstyr? Hvordan kalibrerer man bedst? Skal det være peeks, volumen betragtninger eller...? Er det ok at reduceres på den hydrauliske reduktionsfaktor mv.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 11:45

    Regnbetingede udløb til vandløb. Hvad tillader vi?
    P.hd. i biologi, Lektor Sara Egemose, Syddansk Universitet
    Spildevandskomitéen har nedsat vandkvalitetsgruppen, som skal udarbejde en redegørelse om emnet. Arbejdsgruppen har udvalgt og analyseret ca. 40 nyere udledningstilladelser. Analysen har bl.a vist at:
    • Udledningstilladelserne er meget forskellige i båd form og indhold
    • Der stilles ofte standardkrav til forureningsmæssige og hydrauliske forhold, men de er sjældent relateret til de konkrete vandløb, og der stilles sjældent krav om kontrol
    • Der ses meget sjældent på effekterne for det samlede vandløbsopland, hverken med hensyn til forurening eller hydraulisk påvirkning.
    Med udgangspunkt i analysen af de eksisterende tilladelser præsenteres resultaterne som ligger bag ovenstående udsagt og Sara eksemplificerer hvilke betydning tilladelsernes forskellighed kan have for vandløbene.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 12:05

    Frokost

  • 13:05

    KLIMAKS
    Fagleder Lene Bassø, Aarhus Vand
    I projektet udvikles, testes og demonstreres nye metoder, der kan forbedre det dynamiske regn input til afløbstekniske modelberegninger i det nuværende og fremtidige klima

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 13:30

    Arbejdsgruppen vedr. regngrundlag
    Toke Sloth Illeris, HOFOR samt Ane Loft Mollerup, Novafos
    Regngruppens arbejde med forbedring af regngrundlaget jf. udfordringen f.eks. med koblede hændelser og dimensionering for fremtidens udvikling i regnen. Regngruppens vil arbejde mod at få etableret en generel dansk praksis.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 13:55

    ”Posters” og kage 😉

  • 14:35

    Det videre arbejde i arbejdsgruppen om vandkvalitet og eksisterende værktøjer til vurdering af udledningstilladelser
    Ph.d stud. Anja Thrane Hejselbæk Thomsen AAU/Orbicon
    Arbejdsgruppen for vandkvalitet har gennem analyser af nyere udledningstilladelser identificeret en række problemstillinger, der i dag ikke tags hensyn til.
    - Identifikation af videnshuller – hvad skal vi bruge for at komme videre?
    - Hvad vil arbejdsgruppen gøre fremadrettet?

    Udvalgte værktøjer der kan benyttes til vurdering af udledningstilladelser indenfor de eksisterende rammer

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 14:55

    Klimaatlas
    Peter Thejll, DMI
    Folketinget besluttede, som en del af en ændring af planloven i januar 2018, at DMI skulle udarbejde et Klimaatlas med datamateriale for temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og stormflod med fokus på de fremtidige ændringer. Klimaatlasset udarbejdes på baggrund af DMIs egne data. De første data forventes klar i dette efterår og planlægges videreudviklet og opdateret frem mod 2021.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 15:20

    Farvel og tak
    Tina Kristensen Nettelfield, EVA udvalget

  • 15:30

    Tak for denne gang og kom godt hjem

Torsdag den 26. september 2019
9:30-15:30
Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2, 5800 Nyborg