24.03.2022
Klimatilpasning i og omkring vandløb

Klimatilpasning

Midt i lempede Corona restriktioner i sommeren 2021 kunne man pludseligt høre om voldsomme oversvømmelser fra floderne i Tyskland og Belgien. Floderne løb efter voldsomme regnhændelser over deres breder med en hale af død og ødelæggelser efter sig.

 

I Danmark har vi I mange år arbejdet med strategier, der skal sikre afløbssystemerne mod de forventede klimaændringer som følge af afbrændingen af fossile brændstoffer. Siden 2005 har det i Danmark været almindelig praksis at forholde sig til et klimafremskrevet nedbørsmønster i forbindelse med dimensionering af afvandingssystemer til håndtering
af regnbetinget nedbør i vores byområder.
Men hvordan er det med vandløbene, og skal der inddrages flere dele af vandkredsløbet, når vi tænker afledning af regnvand? Er de danske vandløb robuste overfor et ændret klima, eller skal sikring af samfundets værdier indtænkes på en mere systematisk facon?
I mange situationer hænger bynære vandløb direkte eller indirekte sammen med systemerne, der varetager bortledningen af regnvandet fra byområderne. Det har været almindelig praksis kun i sparsomt omfang at inddrage vandløbets dynamik, som en del af betingelserne for en samlet klimatilpasset regnvandshåndtering.
På denne temadag vil vi have fokus på at kigge på nogle af de udfordringer, metoder og værktøjer som inddragelsen af vandløb – som en del af klimatilpasningsstrategien – giver.
Når vandløb inddrages, øges listen af interessenter og fokuspunkter også. Fra aktuelle cases får vi inspiration til, hvordan de mange komplekse processer er håndteret på forskellig vis.

Dagens program

  • 09:30

    Kaffe/te og rundstykker

  • 10:00

    Velkomst og indledning
    Tina Nettelfield, EVA udvalget, EVA udvalget
    Introduktion til dagens emne

  • 10:10

    Vandløb – målinger og oversvømmelser
    Kristian Vestergaard, Lektor Aarhus Universitet
    indlægget vil Kristian bl.a. fortælle om de målinger, der foretages i vandløbene.
    Hvad vi kan se af disse – og hvad kan målingerne bruge til?
    Indlægget vil også omhandle indføring i hvordan vandføringen i vandløbene er i
    dag, og hvordan vandføringen vil udvikle sig, samt hvad udviklingen kan komme
    til at betyde for de vandløbsnære arealer.
    Ofte er det vandstanden i vandløbene, der påvirker bebyggelse, infrastruktur og
    landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne langs vandløbene. Hvordan indgår
    afvandingspotentialekortene til vurdering af disse risici og hvordan bliver de til?

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 10:35

    HIP data og nye klimafaktorer på afstrømning
    Hans Jørgen Henriksen, Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling, GEUS
    GEUS har leveret nye data til Hydrologisk Information og Prognose system (hipdata.
    dk) vedr. nye klimafaktorer for bl.a. ekstremværdi vandføring i vandløb i et stort
    antal vandløbspunkter. Indlægget vil gøre rede for metodik og resultater i form af
    modelberegnede statistiske værdier herunder ekstremværdier fra 2 til 100 år. baseret
    på DK model HIP 100m modellen for perioden 1990-2019. Derudover vil indlægget
    fokusere på de nye klimafaktorer, der angiver ændring i afstrømningen for nær
    og fjern fremtid for henholdsvis RCP4.5 og RCP8.5 emissionsscenariet baseret på
    DK model HIP 500 m modellen. Indlægget vil i øvrigt fokusere på kvantificering og
    kommunikation af usikkerhed på de beregnede statistikvandføringsværdier.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 11:00

    Pause

  • 11:15

    Vandkredsløbet i GRAVA-projektet
    Søren Thorndahl, lektor Aalborg Universitet
    Samspil mellem GRundvand, Afløbssystem og Vandløb (GRAVA) skal sikre en overvågning og fremtidssikring af byens vandkredsløb med hjælp af borgerdata, monitering og integrerede modeller. Indlægget vil omhandle dele af GRAVA-projektet, herunder udfordringerne omkring klimatilpasning af lavtliggende områder (Kærby, Aalborg), hvor udfordringer med vandløb og højtstående grundvand mv. inddrages.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 11:45

    Kongeåen – Studie projekt fra Aarhus Universitet
    Studerende fra Aarhus Universitet
    Studerende fra Aarhus Universitet fortæller om deres projekt om Kongeåren

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 12:05

    Frokost

  • 13:05

    Robust klimatilpasning ved inddragelse af vandløb
    Helene Enevoldsen, Ingeniør, WSP og Marianne Fink, Civilingeniør, WSP
    Indlægget tager udgangspunkt i to cases. Det ene projekt er i den teknisk forundersøgelse fase. I dette projekt er der fokus på at opnå synergi mellem forsyningens projekter i byen og kommunens indsats i ådalen med henblik på en robust klimatilpasning. Det er målet at projektet skal fremme biodiversiteten og ådalens natur samtidig med etablering af bæredygtig regnvandshåndtering uden omfattende arealanvendelse samt store omkostningstunge og CO2-belastende anlægsarbejder.
    Det andet projekt er realiseret, og afspejler et mere klassisk ”vandparkerings-projekt”,
    der tilbageholder vand fra vandløbsoplandet inden vandet oversvømmer et byområde.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 13:40

    Årsmøde
    Tina Nettelfield, Formand for EVA udvalget
    1. Valg af dirigent
    2. Bemærkninger til dagsordenen
    3. Formandens beretning
    4. Fremlæggelse af regnskab
    5. Valg af udvalgsmedlemmer*
    6. Eventuelt
    * Agnethe N. Pedersen har været medlem af bestyrelsen i 2 x 3 år og kan derfor ikke genopstille.
    Derudover trækker Lars Berggren Winther sig fra bestyrelsen, så der skal vælges to nye
    udvalgsmedlemmer.
    Forslag til kandidater fremsendes til Tina Nettelfield (TKND@Ramboll.dk)
    og Benedikte Foldby Jakobsen (BFJA@Ramboll.dk) senest den 16. marts 2022.

  • 14:00

    Kaffepause

  • 14:30

    Kagsåen, Regnvandsprojekt
    Jesper Rasmussen, Senior projektchef, Rambøll
    Novafos, Hofor, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune planlægger i samarbejde
    at etablere et stort og komplekst klimaprojekt i Kagsåparken i Gladsaxe. Projekts
    formål er at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen (bl.a. ved etablering af 3.500 m³
    bassinledning for reduktion i antallet af årlige overløb fra over 50 pr. år til højst
    10 pr. år), håndtere klimaforandringer og reducere skader ved oversvømmelser
    (bl.a. ved etablering af ca. 100.000 m³ forsinkelsesvolumener i terræn) samt tilføre
    rekreativ og naturmæssig værdi til parken. Oplægget giver en kort indføring i projektets
    rammer og formål suppleret med eksempler fra planlægningsprocessen og
    håndtering af projektets væsentlige grænseflader samt projektets løsninger.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 15:00

    Klimatilpasning af Kolding Midtby ved Kolding Å
    Esben Astrup Kristensen, Teamleder EnviDan og Marianne Yde, Kolding Kommune
    Kolding Kommune planlægger klimatilpasning af Kolding Midtby, som skal ske
    gennem etablering af en pumpe/sluse hvor Kolding Å løber ud i fjorden, samt tiltag
    i oplandet. Tiltagene i oplandet skal tilbageholde overfladevand ved store afstrømninger.
    I oplægget vil Kolding Kommune og bygherrerådgiver (EnviDan) fortælle om
    processen omkring planlægning af dette komplekse projekt. Herunder særligt fokus
    på de undersøgelser og vurderinger, der er lavet i oplandet ifm. natur, beskyttede
    arter og vandløb.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 15:25

    Afrunding og afsluttende bemærkninger
    Tina Nettelfield, EVA udvalget

  • 15:30

    Tak for denne gang og kom godt hjem

Torsdag den 24. marts 2022
9:30-15:30
Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2, 5800 Nyborg