20.09.2018
Nye anlægsteknikker

Fremtidens anlægsteknik

Anlægsbranchen ligger aldrig stille. Nye udfordringer skal løses samtidig med at der skal effektiviseres og optimeres. Derfor bliver der rundt i landet udviklet og afprøvet nye, spændende teknikker. 

 

På programmet er præsentation af en række af disse nye og spændende anlægsteknikker.  Der er både nogle der er helt nye og eksperimenterende, men også nogle der er taget i drift og dermed kan give et godt bud på anlægs- og driftsomkostninger, erfaringer med driften og ikke mindst om resultaterne lever op til forventningerne. Kom og hør en lang række spændende indlæg i et godt selskab!

Dagens program

  • 09:30

    Kaffe/te og rundstykker

  • 10:00

    Velkomst og indledning
    Kjartan Gunnarsson Ravn, EVA udvalget
    Introduktion til dagens emne

  • 10:05

    Kloakering med vakuumsystemer
    Søren Holm Andersen, Envidan
    Efter en lang periode i ”skammekrogen” har der inden for de seneste år været en stigende interesse for vakuumsystemer. Er vakuumsystemerne ved at få sin renæssance eller er der tale om en døgnflue? Oplægget tager udgangspunkt i erfaringer fra Mariagerfjord Vand a|s, som i 2017 idriftsatte et vakuumsystem til afledning af spildevand fra ca. 250 sommerhuse, og som pt som pt. er ved at etablere vakuumsystem for yderligere ca. 750 sommerhuse. EnviDan er bygherrerådgiver på projektet.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 10:30

    Fra gyngende grund til færdigt bassin med cementstabilisering
    Martin Christensen, Rambøll
    Det blev under udførelsen af renovering af et åbent bassin i Værløse for Novafos konstateret at den udbudte traditionelle løsning med membran, dræn og grusopbygning ikke var den ideele løsning, hvorfor der i samarbejde med entreprenøren blev valgt at udføre en alternativ anlægsmetode til bassinrenovering med cementstabilisering af bassinbund og sider.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 11:00

    Pause
  • 11:10

    Skybrudsledninger - tilslutning af regnvandsstikledninger ved No Dig løsninger

    Jesper Lindholm, Krüger A/S og Poul Erik Christensen, Østergaard
    Frederiksberg Forsyning etablerer nye ø 2000 mm skybrudsledninger under Femte Juni Plads, Dalgasboulevard og Nyelandsvej ved tunnelering. Indledningsvis vil der blive givet en kort introduktion af projektet v. Jesper Lindholm.
    For at minimere gener fra traditionel gravning mest muligt udføres der No Dig løsninger for tilslutning af stikledninger udført inde fra tunnelrørene. Forskellige metoder vil blive gennemgået v. Poul Erik Christensen.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 11:35

    Konstruktion af transportbånd til flytning af opgravningsjord i bymidter
    Torben Clausen, TC Anlæg
    For at minimere de trafikale gener for trafikanterne på Odenses mest trafikerede gade,Vestre Stationsvej ,hvor Odense Banegård ligger ud til, har T C ANLÆG konstrueret et transportbånd, der flytter opgravningsjorden til bag gravekasserne og således sparer kørslen ud i trafikken.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 12:00

    Frokost
  • 13:00

    Kalkstabilisering sikrer øget genanvendelse af ressourcer
    Finn Hjerrild Johansen, Envidan
    I partneringsamarbejdet mellem Silkeborg Forsyning A/S, Arkil A/S og EnviDan A/S er der udviklet en ny metode, som øger genanvendelsen af lerjord. På grund af et stort behov for at udskifte den eksisterende råjord, opstod idéen med at anvende kalkstabilisering af råjorden. Problemet var at der i våde perioder var store krav til bæreevne sammen med etablering af store rør i stor dybde, som gjorde, at der skulle udskiftes store mængder lerjord. Lerjord der under tørre forhold sagtens kunne genindbygges blev altså under våde forhold udskiftet med sand.
    Partneringsamarbejdet har således udviklet en metode, hvor det er muligt at kalkstabilisere den eksisterende våde lerjord og derved genindbygge jorden igen. Dette giver mindre jordtransport og dermed mindre co2 udledning samt en større genanvendelse af de eksisterende ressourcer.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 13:40

    Kontrolordningen og Svovlbrinte-robot
    Flemming Springborg, Teknologisk Institut
    Præsentation af Kontrolordningen For Ledningsrenoveringer og bulletiner fra No-Dig verdenen:
    - Præsentation af KLR, organisationen bag og dens formål.
    - Præsentation af produkter optaget i KLR, kravspecifikationer og tekniske bestemmelser.
    - Præsentation af nye produkter og initiativer i No-Dig verdenen med KLR briller.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • Fortsat

    Kontrolordningen for ledningsrenoveringer
    Kenn Henrik Lange, Ikast-Brande Spildevand A/S
    Præsentation af Kontrolordningen For Ledningsrenoveringer og bulletiner fra No-Dig verdenen:
    - Præsentation af KLR, organisationen bag og dens formål.
    - Præsentation af produkter optaget i KLR, kravspecifikationer og tekniske bestemmelser.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 14:15

    Kaffepause

  • 14:30

    Innovative afvandingsløsninger
    Hans Olsen, Adm. Direktør ACO Nordic A/S og Søren Kjærsgaard, Rådgivende vandtænker, ACO Nordic A/S.

    Med udgangspunkt i netop etableret LAR løsning i Krogsbølle for VandCenterSyd vil ACO præsentere eksempler på systemer til klimasikring og regnvandshåndtering udført i Danmark.
    Den konkrete sag i Krogsbølle består af tag- og vejafvanding via en nytænkning af linjedræn, der kombinerer kantsten med afvandingsrender og fører vandet til recipient.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 15:00

    Grisetrug i stor fællesledning?
    Hans Møller, Aarsleff
    I Langelinie i Odense er et ”grisetrug” støbt ind en større fællesledning. Dette er for at gøre den mere selvrensende ved tørvejrsflow. Hør om formål, etablering og de første driftserfaringer.

    SE PRÆSENTATIONEN
  • 15:30

    Afrunding og afsluttende bemærkninger
    Kjartan Gunnarsson Ravn

  • 15:30

    Tak for denne gang og kom godt hjem

Torsdag den 20. september 2018
9:30-15:30
Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2, 5800 Nyborg