13.06.2024
Vandhåndtering – Udledning & Naturgenopretning

Kaffe/te og rundstykker

Velkomst og indledning
Anders Badsberg Larsen, EVA udvalget
Introduktion til dagens emne

SE PRÆSENTATIONEN

Udledning af miljøfarlige stoffer
Maja la Cour Bohr | WSP
En skærpet praksis for udledning af miljøfarlige stoffer giver væsentlige udfordringer når der søges eller gives tilladelser til udledning af regnvand.
Regnvand kan potentielt set indeholde et væld af miljøfarlige stoffer i meget varierende koncentration. Samtidig er tilstanden i recipienten afgørende – og den er oftest ikke-god eller ukendt.

Rammerne giver mulighed for fortolkning, og en vejledning for regnvand er endnu ikke udarbejdet. For den enkelte udledning skal der derfor træffes en række valg om, hvor snittes skal lægges; hvilke stoffer er relevante, og hvilket datagrundlag er påkrævet.

En række projekter har det sidste års tid afprøvet forskellige strategier, og erfaringer herfra vil blive præsenteret.

SE PRÆSENTATIONEN

Samlet påvirkning af udledninger til de enkelte recipienter
Sara Egemose | SDU
Vandkvaliteten i et vandløb er et resultat af den samlede påvirkning fra oplandet. Derfor kan en arealbaseret analyse bruges til at opdele den potentielle påvirkning i kilder samt estimerer størrelsen af de enkelte kilder i form af f.eks. N, P, C eller andre stoffer. En mulig kilde kan være overløb, som kan have både akutte og akkumulerede effekter i recipienten, men hvornår, hvor og hvad betyder de i forhold til de andre kilder?

SE PRÆSENTATIONEN

Kaffepause

Etablering af kunstige vådområder
Nikolaj Thomassen | WSP
Der gives en overordnet præsentation af kunstige vådområder, der både inkluderer forundersøgelser, myndighedsforhold og udførelsespraksis. Indlægget afsluttes med en præsentation af udførte projekter og giver en kort evaluering og input til fremtidige anvendelsesområder.

SE PRÆSENTATIONEN

Synergi-projekt Fovrfelt Ådal
Lene Aalbæk Jepsen | DIN Forsyning
Projektet er fra DIN Forsynings vinkel startet som ’Regnvandshåndtering for Tarp og Guldager Station.’ I forbindelse med separering af det sidste område i oplandet, skal der findes en samlet løsning for håndtering af regnvandet – en kompleks opgave, hvor udledningspunktet fra et befæstet areal på ca. 70 ha er helt i toppen af vandløbet Fovrfelt Bæk.

Esbjerg Kommune har tidligere udarbejdet en helhedsplan for Fovrfelt Ådal: ’Forbedret vand- og naturtilstand og nye muligheder for udfoldelse’ og der er indsatser ift. okker og genslyngning fra vandområdeplan III samt potentiale for et klimalavbundsprojekt. Derfor er det oplagt at betragte udfordringer og tiltag i sammenhæng.

Esbjerg Kommune og DIN Forsyning arbejder nu med at finde løsninger og synergier mellem tiltagene om vand, natur og rekreative interesser; elementerne tegner sig pt. i retning af et forbassin, et konstrueret vådområde/infiltrationsområde, et hævet vandløb og rekreative tiltag.

SE PRÆSENTATIONEN

Frokost

Multifunktionel jordfordeling med fokus på vandhåndtering
Jesper Blaabjerg | Jordfordelingsplanlægger, Landsbrugsstyrelsen
Jordfordeling anvendes ofte som middel til at opnå frivillige aftaler med lodsejere, når deres arealer skal indgå i projekter, der kræver ændret anvendelse af arealerne. Det er primært ved vådområder (kvælstof) og lavbundsprojekter (klima), men anvendes også ved indgåelse af aftaler om skovrejsning, grundvandsbeskyttelse etc. I præsentationen gennemgås processen i en jordfordeling og ikke mindst beskrives de mekanismer der er i spil, når en jordfordeling skal gennemføres

SE PRÆSENTATIONEN

Drukner birkemusen og skades naturen ved opmagasinering af vand i Kolding Ådal?
Marianne Yde | Kolding Kommune & Esben Kristensen | Envidan
Kolding Kommune og BlueKolding planlægger etablering af opmagasinering af overfladevand i Kolding Ådal i stor skala, hvor der skal findes plads til midlertidig opmagasinering af 2,3 mio. m3 vand. Formålet er at begrænse oversvømmelser i Kolding by, som har været hyppige de seneste år. Planlægningen har stået på i en årrække, hvor særligt forhold omkring natur og beskyttede arter har krævet megen opmærksomhed. I oplægget fortælles om projektet og processen, herunder registreringer af bilag IV-arter, konsekvensvurdering af § 3 beskyttet natur, deponering af næringsstoffer i ådalen ved opmagasinering, udpegning af erstatningsnatur, de modsatrettede hensyn og dokumentationens uendelighed.

SE PRÆSENTATIONEN

Kaffe og kage

Naturgenopretning af Danmarks (måske) største klima/lavbundsprojekt
Asger Thode Kristensen | Naturstyrelsen

I undersøgelsesområdet øst for Ribe er der et stort sammenhængende lavbundsområde på ca. 2.700 ha med mange tørveholdige arealer, som egner sig godt til et klima-lavbundsprojekt. Gennemførelse af et klima-lavbundsprojekt i området vil være et væsentligt bidrag til den samlede statslige indsats på klima-lavbundsområdet og af afgørende betydning for reduktionsmålene i Esbjerg Kommunes egen klimatilpasningsplan DK2020.

Der er en række andre interesser og problemstillinger i spil i området øst for Ribe, som giver muligheden for, i tæt samarbejde med Esbjerg Kommune og andre aktører, at arbejde på et stort og helhedsorienteret projekt. Et sådan projekt skal arbejde strategisk med temaer omkring klima-lavbund, klimatilpasning og drikkevandsbeskyttelse i form af skovrejsning og søge at tilgodese en række vigtige interesser i området.

1. Et klima-lavbundsprojekt (KLP) på op til 2.700 ha, med statslig finansiering.
2. Klimatilpasning i form af vandparkering ved Ribe, med kommunal finansiering.
3. Statslig skovrejsning ved udvidelse af Bjerreskov med yderligere 2-300 ha. Skovrejsningen skal søges gennemført ved indgåelse af en principaftale mellem Esbjerg Kommune, DIN Forsyning og NST VAD. Hvorefter skovrejsningen kan gennemføres, hvis der hos de tre parter kan opnås bevillingsmæssigt tilsagn.

Der håndteres vand i et stort, hydrologisk sammenhængende område. Projektelementerne har et stort potentiale til, at kunne understøtte hinanden, hvis de koordineres i ét samlet projekt. Der kan være besparelser i forhold til både lodsejerkompensation og anlæg, når KLP (vådgøring) og klimasikring (vandparkering) gennemføres samtidigt.

Ribe har tilbagevendende udfordringer med håndtering af bagvand med oversvømmelser i og omkring byen til følge. Det gør håndtering af vand i området til et følsom emne. Et projekt, der peger på en løsning i forhold til vandparkering, kan være med til at skabe legitimitet og opbakning til projektet og dermed skabe tryghed hos interessenterne.

Udvidelsen af den bynære Bjerreskov vil bl.a. understøtte beskyttelse af drikkevandsinteresser, friluftsliv og klimadagsordnen.

Jordfordelingen indgår som et vigtigt redskab i alle tre projektspor. Ved at arbejde med alle indsatsområderne og temaerne i helhedsprojektet på samme tid, inddrages alle berørte lodsejere på et tidligt stadie og dermed gives jordfordelingen de bedste forudsætninger.

SE PRÆSENTATIONEN

Afrunding og afsluttende bemærkninger
Anders Badsberg Larsen

Tak for denne gang og kom godt hjem